HVORDAN VIL VI UNDERSØGE DETTE?
I undersøgelsen vil vi følge 600 familier (raske mødre, biologiske fædre og deres nyfødte) fra den tidlige graviditet til barnet er 3 måneder. Vi vil samle information om den gravides forbrug af medicin, op til og under hele graviditeten, samt generel information om helbred og livsstil fra både mor og far.
Jeres barn undersøges én gang ca. 3 måneder gammel. Her er en kort periode kaldet minipuberteten hvor signalstoffer (hormoner) til og fra æggestokke/testikler er mest aktive, og hvor de når meget høje niveauer på samme måde som man ser hos teenagere. Dette skaber et unikt vindue, hvor vi tidligt i livet kan undersøge funktionen af barnets æggestokke eller testikler.
Når alle deltagerne er undersøgt, vil vi sammenligne vores resultater fra de børn, der har været udsat for medicin under graviditeten, med de børn der ikke har været udsat.
Herunder kan du læse om hvad din, og dit barns deltagelse vil indebære.