STATUS PÅ PROJEKTET
Første artikel udgivet
I februar 2024 blev den første COPANA-artikel udgivet.
Artiklen beskriver COPANA-kohorten og er udgivet i Paediatric and
Perinatal Epidemiology.
The Copenhagen Analgesic Study—The COPANA cohort. Fischer MB,
Mola G, Scheel L et al. Paediatric and Perinatal Epidemiology 2024
Hvad arbejder vi med lige nu?
Den anogenitale afstand - AGD
Længden af AGD (mellemkødet) er påvirket af hvor meget mandligt
kønshormon fosteret udsættes for tidligt i føtallivet.
Alle COPANA-børn har fået målt AGD ved 3. trimesterskanningen og igen ved
børneundersøgelsen. Dette giver en helt enestående mulighed for at kigge på
udviklingen af AGD og sammenhængen med kønshormonerne målt i
børnenes blodprøver under minipuberteten.
Pigernes minipubertet
Minipuberteten er en periode hvor kønshormonerne stiger kortvarigt og
kommer op på niveauer som vi kender det fra teenageårene. Alle COPANA-pigerne fik ultralydsskannet deres livmoder og æggestokke
under minipuberteten, og vi kan nu undersøge hvordan sammenhængen er
mellem kønshormonerne i blodprøven og størrelsen på livmoder, æggestokke og antal æggeblære.
Medicinforbrug i COPANA
Vi er meget taknemmelige over alle de spørgeskemaer I har udfyldt gennem
studiet! Med jeres meget præcise svar, har vi mulighed for at undersøge om
der er en sammenhæng mellem forskellige typer medicin og
børneundersøgelsen i minipuberteten.
...Hvad bringer fremtiden?
COPANA kohorten indeholder helt unik data der giver os mulighed for
at kigge på mange forskellige aspekter af fosterudvikling, blandt andet
kognitiv udvikling og sprogforståelse.
Derfor har vi planlagt et opfølgningsstudie
NeuroToP – a COPANA Follow-up
Vi har ansat en ny læge, Emilie, der glæder sig til at tale med jer om
studiet.
I vil snarligt høre fra os og blive inviteret til at deltage.