HVORDAN VIL VI UNDERSØGE DETTE?
I denne undersøgelse vil vi invitere alle familier, der fra starten var med i COPANA, til nu at deltage i en opfølgning. I COPANA samlede vi både urin- og blodprøver ind fra forældre og deres barn. Desuden indsamlede vi vigtig information ved børneundersøgelsen i minipuberteten. Det biologiske materiale er nu færdiganalyseret og vil også på sigt indgå i dette opfølgningsstudie vedr. barnets hjerneudvikling.
Opfølgningsstudiet vil bestå af 5 spørgeskemaer. Udover dette vil vi også rigtigt gerne undersøge barnet igen.
Når alle deltagere har svaret på spørgeskemaerne og de kliniske børneundersøgelser er gennemført, vil vi sammenligne resultater fra alle børnene og se om der er en sammenhæng mellem medicinindtag, hormonforstyrrende stoffer og børnenes sprog, adfærd og derved hjerneudvikling.